Insekter er vigtige for vores natur, men én af de steder hvor vi ikke vil have dem er på lakken på bilen.
Og det kan ikke undgås.
Om sommeren så vil du (særligt efter en tur på motorvej eller lanedvej med marker på begge sider) komme ud til din bil, der er fyldt med insekter.
Det vil nedsætte insektoptællingen næste år.
Uanset så er det vigtigt du får dem fjernet hurtigst muligt, for at minimere den skade det kan påføre lakken på din bil
Sådan fjerner du insekter
Insekter bør fjernes fra lakken hurtigst muligt, af 2 årsager.
For det første, så sidder de ikke lige så godt fast på lakken, når de ikke har siddet så længe. Det betyder at du skal bruge mindre kemi for at få dem af.
Hvis insekter eller fugleekskrementer får lov til at sidde for længe, så kan der opstå syreskader på lakken, og selv om det i mange tilfælde godt kan reddes, så er der også tilfælde hvor du er nødt til at polere lakken for at rette op på det og her er det ikke engang sikkert det kan reddes.
Insekterne fjerner du typisk bedst ved at sprøjte en insektfjerner på insekterne i forbindelse med at du skal vaske bilen. Kommer du så et forvaske produkt ud over og spuler af, så burde de fleste insekter gå nemt af.
Alternativt så genbehandl området igen.
Undgå for alt i verden at forsøge at skrab det af med en skuresvamp eller bare hårdt tryk med en vaskehandske. Der er alt for stor risiko for at du kommer til at ridse bilen. Tag altid den mest skånsomme metode.
Åh nej – der er en syreskade
Har insekterne fået lov til at sidde for længe – ja så er der opstået en lakskade på bilen og løsningen er at du skal have poleret området med en polermaskine. Det gør du ved at kemisk rengøre bilen og derefter polere området.
Er det lang tid siden at bilen er blevet poleret skal du som minimum tage hele den skærm / pladedel som skaden er på, og uanset, så kan du risikere at der opstår en farveforskel i forhold til resten af bilen.
Her polerer du pladedel i mindre felter, indtil du ikke længere kan se fejlen. Husk at der ikke er uendelig klarlak, hvorfor det er en god idé at måle hvor meget lak, der reelt set er til rådighed inden du går i gang med et polere på området.
I nogle tilfælde kan du fjerne skaden helt, og i andre tilfælde kan du risikere at du ikke kan få fjernet skaden helt og derfor må leve med det, eller få omlakeret den pågældende pladedel.